Sikkerhed på arbejdspladsen – vores hjertesag
De store og tunge maskiner, som ofte anvendes i virksomheden, udgør en sikkerhedsrisiko for dem, der opholder sig på arbejdspladsen. Vi ser med stor alvor på sikkerhedsrisici og har længe udført et systematisk arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med NCC.
I praksis betyder det for det første, at arbejdsmiljø og sundhed er en del af vores virksomhedssystem. For os er det en selvfølge at arbejde i henhold til OHSAS 18001. Vi overholder nøje sikkerhedsforskrifterne i forbindelse med piloteringskraner og andre maskiner. Det er f.eks. vigtigt for sikkerheden på arbejdspladsen at respektere et risikoområde på 25 meter for hver maskine. En piloteringskran vejer mellem 55-80 tons. Kranens arbejdsunderlag skal altid have en tilstrækkelig bæreevne og stabilitet. En veludført arbejdsflade forbedrer effektiviteten på byggepladsen, så vi hurtigere kan nedramme pælene, og det mindsker også skridulykker.
Tunge løft er et tilbagevendende arbejdstrin, som altid skal udføres sikkert. En anden sikkerhedsrisiko, som vores medarbejdere udsættes for, er arbejder ved vand, hvor en række arbejdsmiljøkrav er gældende. Det samme gælder, når vi udfører arbejder i nærheden af tredjemand, som ofte kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger.
Vores arbejdsmiljøpolitik
Hercules arbejdsmiljøpolitik danner grundlaget for arbejdsmiljøarbejdet. Målsætningen er, at den skal bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø med attraktive arbejdspladser ud fra enhver medarbejders behov og forudsætninger.
Formålet med arbejdsmiljøarbejdet er sikre arbejdspladser, hvor vi kontinuerligt arbejder på at nedsætte arbejdsskadefrekvensen og forebygger arbejdsforårsaget sygdom, både fysisk, psykisk og socialt. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at alle medarbejdere bidrager til et sikkert arbejdsmiljø ved at overholde sikkerhedsforskrifterne og straks rapportere eventuelle afvigelser. Et godt arbejdsmiljø er alles ansvar.
Sikkerhedsudstyr
Hjelm med hagerem, beskyttelsesbriller, sikkerhedssko og reflekstøj er obligatorisk på alle NCC-arbejdspladser. Skal du besøge nogen af vores arbejdspladser? Så er det vigtigt, at du taler med byggepladslederen vedrørende det rette udstyr. Også besøgende skal bære hjelm med hagerem og beskyttelsesbriller.
Vores hjelmfarver:
Hvid – byggepladschef/arbejdsleder
Orange – faguddannet personale
Grøn – sikkerhedsrepræsentant
Rød med hvid kant – praktikant
Blå – besøgende
Styrings- og støtteprocesser
Når vi bliver spurgt, hvad formålet med vores styrings- og støtteprocesser er, svarer vi ofte med det samme ord: produktudvikling. Det er nemlig her en stor del af arbejdet med vores produkter og tjenester foregår. Projektstyring og kontinuerlige forbedringer løber som en rød tråd gennem processerne. Læs mere ›