Arbejdsledere til NCC/Hercules – Sjælland og Jylland/Fyn (alle typer funderingsopgaver)

NCC/Hercules er én af Nordens førende funderingsvirksomheder. Vi hjælper vores kunder med at lægge grunden til fremtidens bygninger og udfører arbejde inden for pæle- og spunsramning, etablering af byggegruber, borede pæle og jordankre, grundvandssænkning og geoteknisk design.

Hvis du kan lide blandingen mellem at gå forrest og deltage i det praktiske arbejde i marken i samarbejde med dine kolleger, så kom og vær med.

Vi leder efter flere dygtige arbejdsledere både til Sjælland og Jylland/Fyn, som har lyst til at præge den positive udvikling og vækst.
 
Faglig udvikling inden for nye teknologier
Hos NCC/Hercules er vi i stand til at håndtere alt fra helt små funderingsopgaver til funderingsprojekter af en størrelse, hvor det ikke er alle, der kan følge med. Det er til din fordel, og det giver dig muligheden for at udvikle dig – både som leder og fagligt ved at drive komplekse projekter, som udfordrer de eksisterende standarder i branchen.

Spil en vigtig rolle i spændende projekter på tværs af Danmark
Du fungerer som arbejdsleder for projekter i Hercules, der er en del af NCCs samlede anlægsforretning, Civil Engineering. Civil Engineering består af områderne Beton & Anlæg, Forsyning & Anlæg og Hercules. Vi er i alt ca. 500 medarbejdere, og i Hercules er vi ca. 45 funktionærer og ca. 50 timelønnede kolleger. Vi beskæftiger os med alle former for funderingsprojekter i Danmark.

Du holder produktionen kørende
Som arbejdsleder foregår din arbejdsdag ude på projekterne. Her deltager du direkte i opgaven, samtidig med at du overser arbejdet og sikrer, at kvaliteten, arbejdsmiljøet og sikkerheden er i top. Dine ansvarsområder inkluderer at:

  • træde til som fagekspert og være en rollemodel for dine kolleger
  • bestille og modtage materialer, så vi hele tiden har de nødvendige ressourcer til projektet
  • løse uventede problemstillinger og tage hånd om de praktiske udfordringer, der kan opstå
  • bidrage til lean og optimeringsprocesser på vores projekter og i afdelingen.

Du har gerne erfaring fra en lignende stilling
Du ved, hvordan man optræder som leder, og du kører ikke efter den gamle skole, men har en åben og forstående ledelsesstil. Det er gennem teamwork, vi er stærke, og det er din vigtigste opgave at sikre et godt samarbejde og et velfungerende arbejdsmiljø.

  • Du har gerne erfaring med funderings- og anlægsarbejde. 
  • Du kan have mange bolde i luften og arbejde i en omskiftelig hverdag.
  • Du kan lede og planlægge.
  • Du er i stand til effektivt at kommunikere og instruere dit hold.
  • Du har et mindset, der siger ”sikkerhed før alt andet.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef Dirch Hald (Jylland/Fyn) på mail dirhal@ncc.dk eller telefon 6196 5754 eller projektchef Jørgen Hansen (Sjælland) på mail joehae@ncc.dk eller telefon 6196 5830.

Er du interesseret, så send hurtigst muligt din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.

BEMÆRK: Vi har kun mulighed for at behandle ansøgninger sendt til os via det angivne link, så send ikke din ansøgning på anden måde.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingerne og ansætter derfor også løbende.

Ansøg nu
Kontakt os for et tilbud
  • Kontakt os for et tilbud

    Få hjælp til alle former for fundering til virksomheder og byggeentreprenører. Se et udsnit af vores tidligere projekter her ›

    • Læs mere om vores privacy policy