Forarbejdet er i fuld gang – sådan holder man en underjordisk byggeplads fri for vand

–Og vi kan jo ikke bygge under vand, så vi etablerer en byggeplads, hvor vi kender vandstanden fra start til slut, siger Nathalie Lückstädt Nielsen, projektleder i Hercules Fundering.

Nathalie Lückstädt Nielsen, projektleder i Hercules Fundering

To års pumpearbejde

For at holde den underjordiske byggeplads tør i hele byggeperioden skal der pumpes vand væk, nat og dag, hver dag i knap to år.

–Vi forventer at pumpe cirka 500 kubikmeter vand væk i timen, og vi fortsætter med at gøre det, indtil parkeringskælderen er opført, siger hun.

–Forarbejdet til grundvandsænkningen er i fuld gang. Langs Helsinkigade og Orientkaj er vi ved at forgrave til reinfiltrationsboringerne, der går i gang midt i september og varer året ud. Vi forventer, at pumpearbejdet for grundvandsænkningen går i gang i begyndelsen af det nye år.

Vandet fra byggepladsen i Kronløbsbassinet vil omhyggeligt blive pumpet væk fra området via et rørsystem, som sørger for at vandet bliver ledt tilbage til undergrunden.

–Rent praktisk bliver grundvandet via stålrør pumpet fra Kronløbsbassinet ud til de reinfiltrationsbrønde, vi lige nu etablerer langs Helsinkigade og Orientkaj. Hvis vi blot pumpede grundvandet ud i havnen, ville vi påvirke grundvandstanden udenfor selve byggeområdet for meget. At hælde vandet tilbage i jorden er med til at opretholde et normalt vandstandsniveau udenfor sandpuden, siger Nathalie Lückstädt Nielsen.

Forarbejdet til grundvandssænkninger herunder udførelsen af reinfiltrationsboringerne betragtes som støjende arbejde, men når rørsystemet er etableret, vil pumpearbejdet ikke kunne høres, fordi pumpearbejdet foregår tyve meter under terræn.

Konstant overvågning af arbejdet

Grundvandssænkningen på Kronløbsøen bliver overvåget konstant. Fra sin computer kan Nathalie Lückstädt Nielsen under hele forløbet følge med i, hvordan pumpearbejdet forløber, og er der behov for det, kan hun regulere processen fra computeren. Derudover holder et overvågningssystem øje med, at alt foregår, som det skal. Systemet sender automatisk besked til en vagt, som reagerer øjeblikkeligt, hvis der opstår uregelmæssigheder.

–Hvis uheldet er ude, bliver den underjordiske byggeplads ret hurtigt fyldt med vand, og så stopper byggearbejdet i kortere eller længere tid, forklarer hun.

 

Læs hele artiklen på kronløbsbassinet.dk

Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT

Gå tilbage
Kontakt os for et tilbud
  • Kontakt os for et tilbud

    Få hjælp til alle former for fundering til virksomheder og byggeentreprenører. Se et udsnit af vores tidligere projekter her ›

    • Læs mere om vores privacy policy