Mia Skrumsager bliver leder for Hercules Fundering

Vores kollega Mia Skrumsager har fået ny rolle som leder for Hercules Fundering, NCC Infrastructure.

“Jeg er meget tilfreds med, at Mia har sagt ja til at stå i spidsen for Hercules Fundering. Jeg er overbevist om, at hun med sin erfaring og tilgang vil tage godt hånd om opgaven,” udtaler Bjarki Finnbogason, sektionsdirektør i NCC Infrastructure, Anlæg.

Mia har en bred og solid erfaring fra bygge- og anlægsbranchen. Gennem sin karriere har hun arbejdet som bygherre, haft flere lederroller og været ansvarlig for en lang række projekter hos blandt andet Per Aarsleff og Vejdirektoratet. Denne baggrund har givet hende en dyb forståelse for både drift, strategisk ledelse og samarbejde med forskellige aktører.

I Hercules Fundering har Mia hidtil haft fokus på vores aktiviteter i Vest, hvor hun har skabt stærke relationer og opbygget et indgående kendskab til virksomhedens kultur og opgaver. Dette fundament vil være centralt i hendes nye rolle, hvor hun skal sikre stabil drift og samtidig drive den fortsatte udvikling af Hercules Fundering.

”Jeg har en stor passion for ledelse, mennesker og udvikling, og jeg ser frem til at bygge videre på Hercules’ stærke position inden for funderingsarbejde – lige fra komplekse byggegruber til store havne- og vandbygningsprojekter,” siger Mia Skrumsager.

M

Gå tilbage
Kontakt os for et tilbud
  • Kontakt os for et tilbud

    Få hjælp til alle former for fundering til virksomheder og byggeentreprenører. Se et udsnit af vores tidligere projekter her ›

    • Læs mere om vores privacy policy