Tunnel på vej til Kronløbsøens parkeringskælder
–Vi har valgt at bygge tunnelen nu, så vi i løbet af relativt kort tid kan køre rundt om hele byggepladsen på den nye ø. Så snart arbejdet med tunnelen er afsluttet, etablerer vi en asfalteret kørevej på Kronløbsøen, fortæller produktionsdirektør Claus Munk Petersen fra NCC.
Vandtæt beton
De første to til tre uger af tunnelarbejdet medfører også, at der igen skal spunses. Selve tunnelen er cirka tre meter høj og otte meter bred og består af vandtæt beton. Når tunnelen rammer parkeringskælderen sker det otte meter under havets overflade.
–Først etablerer vi en egentlig byggegrube, og derfor banker vi noget spuns ned. Herefter graver vi ud til selve tunnellen, og samtidigt sænker vi grundvandet, forklarer Claus Munk Petersen.
Arbejdet bliver udført af en såkaldt rammemaskine, og gravemaskiner hjælper med under hele forløbet. For at holde fast på det hele bliver der også boret jordankre ind i undergrunden.
Tekst: Søren Egert / NXT // Luftfoto: NCC // Foto: Stine Skøtt Olesen // NXT