Projekt Drammen Station – Funderingsarbejde

Drammen Station – Funderingsarbejde

Funderingsarbejdet skal sikre fundamentet for den nye Drammen Station og udbygningen af jernbanen i det sydøstlige Norge. Infrastrukturprojektet er et af de mest komplekse, som NCC har gennemført i Norge.

NCC i Norge udfører jernbaneprojektet for Bane NOR og omfatter alt infrastrukturarbejde på strækningen fra Drammen Station til Sundhaugen, herunder anlægsarbejde på og ved Drammen Station, en strandpromenade, en gangtunnel og en del af den nye by-bro over baneområdet. Projektet er en del af InterCity-initiativet og skal give halvanden million indbyggere kortere rejsetider og flere afgange.

De danske specialister fra Hercules Fundering vil være en del af projektet fra midt april og frem til midt juni. Her skal de ved hjælp af to funderingsmaskiner, på mere end 200 tons tilsammen, bore 104 pæle ned i undergrunden.

”Vi har taget maskinerne med fra vores maskinpark i Danmark. Den ene – vores LB20 – har vi forsynet med spritnyt DTH-udstyr, som kan håndtere hårde materialer, såsom norsk sprængsten. Dens primære opgave bliver at udskifte det overliggende sprænglag med sand og grus. Herefter skal vores LB36 sekantboremaskine bore 52 pæle på 21 meter og 52 pæle på 8 meter,”

Fakta om NCC Norges samlede opgave

  • Bygherre: Bane NOR.
  • Hovedentreprenør: NCC Norge.
  • Anlægsperiode: september 2021 – udgangen af 2025.
  • Entrepriseform: Hovedentreprise.
  • Kontraktsum: 1.900 MNOK, (ordreregistreret i Q2, 2021).
Kontakt os for et tilbud
  • Kontakt os for et tilbud

    Få hjælp til alle former for fundering til virksomheder og byggeentreprenører. Se et udsnit af vores tidligere projekter her ›

    • Læs mere om vores privacy policy